top of page

Bekymringstanker og angst

Opdateret: 8. jun.


bekymringstanker angst

Jeg oplever ofte, at børn, unge og deres forældre blander angst og bekymringstanker sammen. Jeg kan hjælpe med at skille de to ting ad.


Drengen er 10 år og forældrene er bekymrede for, om han er ved at udvikle angst. Han bliver utryg, hvis forældrene er i haven, og han ikke kan se dem. Han bliver afleveret i skolen og hentet igen, og han er altid med ude at handle, fordi han ikke vil være alene hjemme. Han har svært ved at falde i søvn.


Far fortæller, at begge forældre er ved at være slidte, og at det også går ud over lillesøster.

Da jeg møder drengen, sidder vi sammen med forældrene om spisebordet. Jeg taler med ham og tjekker en gang imellem nogle af udsagnene med forældrene.


Mens drengen fortæller, hvad der er svært, skriver jeg ned på kort, som han godkender, inden de bliver lagt på bordet. Vi får en bunke med masser af ting, han er god til og nogle ting, han synes er svære. Og jeg får også skrevet nogle af de ting ned i en bunke for sig, som han godt kan lide at lave med familien. Ud fra kortene med de svære ting, taler vi om, hvor svære de er i sammenligning med hinanden og hvilke han helst vil af med.


Han vil gerne holde op med at være bange for at være alene hjemme. Han når frem til, at han gerne vil prøve, at være alene hjemme, mens mor handler, hvis de kan tale i telefon undervejs. Mor nikker bekræftende til, at det kan godt lade sig gøre. Da jeg spørger drengen, hvad han kunne tænke sig, at få i belønning for det, kigger han overraske på mig. Jeg skubber bunken med de ting, han godt kan lide over til ham. Han vælger ” Spille Playstation med far i 30 minutter”. Far godkender med et nik og et smil til drengen. Vi fortsætter efter samme mønster. Når han har været alene hjemme i 15 minutter, skal belønningen være gåtur med is.


Inden jeg forlader familien, sorterer drengen kortene efter vigtighed, og vi aftaler, hvor de skal hænges op med hjælp fra far og mor. Da jeg tager afsted, efterlader jeg en bunke blanke kort, som familien kan bruge efterfølgende.


En uges tid senere ringer far og fortæller, at drengen har rykket sig, og de kører på med de hyggelige belønninger, og familien har fundet på alle mulige variationer.


Vi taler os frem til at drengen har rykket af flere årsager:

  • Han har virkelig følt sig set af både mor og far

  • Hans bekymringstanker er anerkendt og taget alvorligt

  • Han ved, at han har bekymringstanker og ikke angst.

  • Han ved, at det er ikke farligt, og det kan afhjælpes.

  • Han føler at familien rykker sammen og gør flere ting sammen

  • Forældrene fik redskaber de kunne bruge i flere situationer


Drengen havde ikke angst men bekymringstanker, der skal tages alvorligt.


92 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page