Børns mistrivsel: Derfor er læreren som leder afgørende i skolen

Børns mistrivsel fylder med god grund i skoledebatten. Men hvis vi kun fokuserer på mistrivslen, overser vi noget afgørende: Skolen skal ikke kun være et sted, hvor det føles godt at være, men også et sted, der danner, opdrager og ruster børn til livet.

Det er en ubehagelig sandhed i en tid, hvor vi ofte fokuserer på, at alt skal være meningsfuldt, spændende og individuelt tilpasset. Skolen kan ikke fungere, hvis alt bliver til forhandling. Hvis vi i forsøget på at mindske mistrivsel afvikler tydelige rammer, voksenautoritet og faglige krav, risikerer vi at fjerne det, der gør undervisning mulig.

Min påstand er, at børns trivsel netop afhænger af tydelige rammer, tydelige voksne og krav til børnene.

Vi taler for meget om individuelle behov

I den offentlige debat bliver børns mistrivsel ofte koblet sammen med et behov for færre krav, mere fleksibilitet og større hensyn til den enkelte elevs oplevelse. Intentionen er god. Men konsekvensen kan være alvorlig.

For børn bliver ikke robuste af, at verden hele tiden bøjer sig omkring dem. De bliver robuste af at lære, at livet også består af pligter, frustrationer, ventetid, nederlag og voksne, der ikke altid siger ja.

Det er netop her, skolen har en helt central opgave. Ikke bare som læringsinstitution, men som dannelsesinstitution. Men det kræver også at forældrene bakker op og viser børnene, at livet nogle gange giver modstand og det ikke er en dårlig ting.

Skolen skal sammen med os forældre hjælpe børn med at opdage, at de kan mere, end de selv tror. At de godt kan være i noget, der ikke er sjovt. At de godt kan holde ud, når noget er svært. At de godt kan acceptere, at de ikke altid får deres vilje.

Læreren som leder er en del af løsningen

Et af de mest oversete svar på børns mistrivsel er, at børn har brug for tydelige voksne. Ikke bare venlige voksne. Ikke bare forstående voksne. Men voksne, der tør tage ledelsen.

Læreren som leder er derfor ikke et forældet ideal, der hører fortiden til. Tværtimod er læreren som leder en helt afgørende forudsætning for både læring, fællesskab og trivsel.

Når læreren leder klassen tydeligt, sker der noget vigtigt:

• Eleverne ved, hvad der forventes

• Undervisningen får retning

• Uro og usikkerhed mindskes

• Fællesskabet bliver stærkere

• Den enkelte elev slipper for selv at skulle definere alle rammer

  
  

Det er værd at sige klart: Mange børn mistrives ikke, fordi der er for mange voksne, der leder. Mange børn mistrives, fordi der er for få voksne, der tør gøre det tydeligt.

Det, der gør undervisning mulig i skolen, kan ikke være valgfrit

Skolen er ikke en café. Den er ikke en demokratisk forsamling, hvor alle præmisser forhandles fra time til time. Og den er heller ikke et underholdningsprodukt, der kun fungerer, hvis eleven føler sig motiveret i øjeblikket.

Skolen er et fælles sted med et fælles formål. Derfor må vi også turde insistere på de grundlæggende rammer, der gør undervisning mulig i skolen.

Man kan sammenligne skolen med et hus.

Et hus består ikke kun af hyggelige rum og flotte gardiner. Det består først og fremmest af bærende vægge, tag, spær og gulve. Uden de konstruktioner falder huset sammen.

På samme måde findes der i skolen nogle bærende strukturer, som ikke er til forhandling. Fx:

• Man møder op til tiden

• Man accepterer, at skemaet kan ændre sig

• Man sidder på sin plads, når undervisningen kræver det

• Man deltager, også når man ikke lige har lyst

• Man følger de fælles regler

• Man respekterer, at det er læreren, der leder undervisningen

  
  

Det er ikke symbolske småregler. Det er det fundament, der gør undervisning mulig i skolen.

Hvis disse regler er til forhandling svækker vi ikke bare disciplinen. Vi svækker selve skolens mulighed for at være skole.

Trivsel opstår ikke i grænseløshed - det gør børns mistrivsel

En af de største misforståelser i debatten om børns mistrivsel er forestillingen om, at trivsel opstår, når børn møder færrest mulige krav og flest mulige hensyn.

Men børn trives sjældent i grænseløshed.

De trives i miljøer, hvor der er:

• tydelige voksne

• klare forventninger

• forudsigelighed

• konsekvens

• retning

  
  

Det betyder ikke, at skolen skal være hård, kold eller ufleksibel. Men det betyder, at skolen ikke må blive så optaget af at undgå enhver form for modstand, at den mister sin rygsøjle.

For hvis børn aldrig møder modstand i skolen, bliver de ikke nødvendigvis mere trygge. De bliver ofte mere sårbare. Det er den virkelighed forældre skal ruste deres børn til. Det lykkes kun hvis skole og hjem arbejder sammen.

Hvis vi vil tage børns mistrivsel alvorligt, skal vi turde stå fast

Hvis vi virkelig vil gøre noget ved børns mistrivsel, skal vi passe på, at vi ikke afvikler de strukturer, børn faktisk har brug for.

Vi skal turde sige:

• at skolen ikke altid er sjov

• at børn godt må blive mødt med krav

• at voksne skal være voksne

• at læreren som leder er en forudsætning for ro og læring

• at det, der gør undervisning mulig i skolen, ikke kan afhænge af dagsform eller forhandling

  
  

Børn har ikke kun brug for at blive forstået. De har også brug for at blive dannet.

Og det ansvar må hverken skole eller forældre give fra sig. Derfor er det så vigtigt at forældre bakker op om læreren som leder af klasserummet.