Ensomhed blandt unge er et stigende problem.
Ensomhedsfølelsen kan være overvældende og svær at håndtere. Flere børn og unge oplever at føle sig ensomme og uden for fællesskabet. Følelsen gør ondt langt ind i hjertet både hos børn og forældre.
Når følelsen er forbigående er det faktisk ok, og en følelse der ruster barnet og den unge til de op - og nedture, der vil opstå flere gange i løbet af livet. Vi kommer alle til at opleve livskriser, og vi får redskaberne til at tackle dem gennem de kriser, vi gennemlever som børn og teenagere.
Hvis følelsen ikke forsvinder og barnet ændrer adfærd, skal alarmklokkerne begynde at ringe.
Tegn vi skal reagere på som forældre og fagfolk kan være:
Ændret adfærd
Tristhed, irritation og vrede
Kommer i flere konflikter
Trækker sig fra kontakt og samvær
Kan ikke finde ro og tryghed hos voksne
Problemer med at spise eller sove
Virker energiforladt, passiv eller rastløs
Se i øvrigt definitionerne på mistrivsel fra Børns Vilkår her
Det er vigtigt at holde sig for øje, at børn og unge har forskellige behov for socialt samvær. Nogle trives rigtig godt i deres eget selskab og med deres egne interesser, nogle trives med enkelte venner og deres familier – andre igen har store vennekredse og gang i mange relationer.
Alle børn er forskellige
Forskellene ses også blandt søskende – og igen er det vigtigt. at se på om det enkelte barn trives.
Vi skal være opmærksomme på, at vores børn er forskellige og har forskellige behov. Pas på med at sammenligne og sætte et mål for hvad der er normalen. Hvis fx storebror er aktiv på fodboldklubben, ofte sover og har mange venner med hjem, er det ikke sikkert at lillebror agerer på samme måde. Han vil måske helst have soveaftaler hjemme, finder aldrig rigtig den fritidsinteresse, som han holder ved og glæder sig til. Måske bruger han mere tid på at besøge bedsteforældre end på at lege med andre børn. Begge dele kan være rigtig fint!
Søskende kan være lige så forskellige som alle andre børn. Det er først hvis barnet fortæller, at han eller hun ikke er glad eller begynder at ændre adfærd. Så skal vi reagere og hjælpe barnet til at komme et bedre sted hen.
Dit barn er ikke som dig
Børn og teenagere er helt forskellige og helt deres egne. Vores opgave som forældre er at være opmærksomme på børnene, tale åbent med dem om venner og aktiviteter og holde øje med faresignaler som listet ovenfor.
En anden tanke, der er vigtig at være bevidst om, er vi ikke skal overføre vores egne standarder for sociale behov til vores børn. Det der fungerede for os som børn, er ikke nødvendigvis det samme behov vores børn har.
Er du i tvivl, om dit barn eller teenager er ensom eller mistrives, kan det være nyttigt at tale med en fagperson.
Læs mere om bekymringstanker og angst:
Læs om hvordan et coaching foregår: https://www.rikkekaalund.dk/post/hvad-sker-der-bag-døren-til-coachingkontoret
Comentários