Ordet undskyld er ikke altid løsningen på børns konflikter

“Undskyld.” Ordet falder hurtigt. Næsten refleksagtigt. Ofte før der overhovedet er tænkt over, hvad der egentlig skete. For mange børn bliver undskyld ikke et udtryk for ansvar, men en strategi for at undgå konflikt, ubehag eller voksnes utilfredshed.

I mange børns konflikter bliver undskyld brugt som en hurtig løsning. Når børn siger undskyld automatisk, stopper konflikten ofte her og nu – men forståelsen udebliver. I stedet for at lære empati og ansvar, lærer børn, at konflikter kan lukkes med et ord. Spørgsmålet er, hvad det betyder for børns evne til at håndtere konflikter på længere sigt.

Når undskyld bliver en automatreaktion, mister ordet sin betydning.

Hvorfor bliver undskyld automatisk i børns konflikter?

Mange børn lærer tidligt, at undskyld er det rigtige svar, når noget går galt. Ikke nødvendigvis fordi de har forstået situationen, men fordi:

• stemningen bliver god igen

• en voksen forventer det

• konflikten stopper hurtigere

Undskyld bliver en måde at skabe ro på – ikke en måde at tage ansvar på. Barnet lærer, at:

“Hvis jeg siger undskyld, bliver der ro på igen.”

Automatiske undskyldninger handler ofte mere om tryghed end om erkendelse.

Hvad lærer børn, når undskyld bliver en refleks?

Når børn gentagne gange siger undskyld uden forståelse, kan de lære nogle uhensigtsmæssige ting:

• at deres handlinger ikke behøver refleksion – kun ord

• at en konflikt skal lukkes hurtigt, ikke undersøges

• at andres følelser er vigtigere end deres egen oplevelse

• at ansvar er noget, man siger, ikke noget man tager

Et barn, der siger “undskyld” uden at mene det, lærer ikke empati. Det lærer tilpasning. Tilpasning i konflikter er ikke konstruktivt og lærer ikke barnet at løse konflikten bedre næste gang.

Når undskyld bruges for tidligt

Ofte kommer undskyld for hurtigt. Før barnet har haft mulighed for at forstå:

• hvad der skete

• hvorfor det skete

• hvordan det påvirkede den anden

I stedet for at styrke relationer, kan det skabe afstand. For den, der modtager undskyldningen, kan det føles tomt. For den, der siger det, kan det føles uærligt eller forvirrende.

Et ægte undskyld kræver tid. Stilhed. Samtale.

Hvad kan vi lære barnet i stedet?

I stedet for at kræve et hurtigt undskyld kan vi:

• undersøge situationen først

• sætte ord på handlinger og følelser

• hjælpe barnet med at forstå sammenhænge

Spørgsmål som:

• “Hvad skete der?”

• “Hvad tænkte du?”

• “Hvordan tror du, den anden oplevede det?”

Når forståelsen kommer først, kan undskyld blive meningsfuldt – eller i nogle tilfælde helt unødvendigt.

Når undskyld giver mening igen i børns konflikter

Undskyld får først sin styrke tilbage, når det:

• ikke er tvunget

• ikke er automatisk

• ikke bruges til at lukke en situation

• når det bruges til at lære at tage ansvar og reparere relationen

Nogle gange er det vigtigste ikke at høre ordet undskyld, men at se handlingen bagefter.

Et langsomt, ærligt undskyld betyder mere end ti hurtige.

For både voksne og børn kan ordet undskyld bruges til at komme ud af en ubehagelig situation. Det tror jeg, at vi er mange, der kan komme til. Hvis vi tør blive i den ubehagelige situation eller den dårlige stemning sammen med barnet/børnene, er vi forbilleder, der viser vejen i forhold til at tage ansvar, turde være den der begår fejl og vi gør vores børn til mere robuste og ansvarsfulde individer, der både tager ansvar for sig selv og for fællesskabet.

Undskyld?