Er der en sammenhæng mellem skolevægring og ADHD?
Måske …
Symptomer på ADHD hos børn kan være:
Koncentrationsbesvær
Svært ved at holde fokus
Udsætter ofte opgaver
Hyperaktivitet
Impulsivitet
Hvis et barn har flere af disse symptomer, kan det være svært, at være i en skoleklasse og leve op til de krav som klassefællesskabet og læreren stiller. Med det stigende fokus på test og læreplaner, kan følelsen af ikke at leve op til ”det rigtige” og utilstrækkelighed dominere – og måske føre til, at eleven ikke føler sig tilpas i klassen. Når børn oplever disse følelser, er det den umiddelbare løsning for dem, at blive i hjemmet og skærme sig fra det ubehagelige. Det er her, vi som voksne skal være meget opmærksomme, for det kan være starten på skolevægring.
Det betyder dog slet ikke, at børn med ADHD ikke kan være i klassen, bidrage positivt og få udbytte socialt og fagligt.
VI skal altid holde os for øje at ADHD er et tillæg til det menneske vi står overfor. Mennesker med ADHD er ikke ens. De er mennesker med alle mulige persontræk, karakteristika, styrker og svagheder – og så kan nogle af de ovennævnte symptomer også være til stede. Det er meget forskelligt hvilke der fylder mest og hvilke der er mest synlige.
Og allervigtigst!
Fremtrædende træk ved mennesker med ADHD kan også være:
1. Hurtigttænkende
2. Omstillingsparate
3. Kreative
Plus alt det der ligger i personligheden i forvejen.
Børn med ADHD kan være mere udsatte for skolevægring, så som forældre og fagpersoner, skal vi være ekstra opmærksomme.
Læs om bekymringstanker og angst her https://www.rikkekaalund.dk/post/bekymringstanker-og-angst
Comments