top of page

ADHD Hjælp: Mit liv som ung og den hjælp, der gjorde forskellen

  • Forfatters billede: Rikke Kaalund
    Rikke Kaalund
  • 21. sep.
  • 3 min læsning

Opdateret: 22. sep.


Jeg hedder Daniel, er 18 år og har levet med ADHD siden barndommen. Det har ikke været let – men den hjælp jeg har fået til min ADHD undervejs, har gjort en kæmpe forskel for min skolegang, hverdag og tro på mig selv. Her deler jeg mine tanker om den hjælp og støtte, der har hjulpet mig mest.


Ung ADHD hjælp
Mig som 6 årig og med meget energi

Medicin siden jeg var 6 år – hvad virkede, og hvad var svært?

Jeg begyndte på medicin som seksårig. Det tog tid at finde den rette dosis. Nogle dage blev jeg meget stille og asocial, andre dage fik jeg for meget energi. Appetitten forsvandt ofte, hvilket var hårdt som barn. Alligevel var medicinen en vigtig del af den hjælp, der gjorde det muligt at komme igennem hverdagen – især i folkeskolen med ADHD.


Støtte i børnehave og folkeskole – små rutiner, stor effekt

Jeg var heldig at have en virkelig god og dygtig kontaktpædagog i børnehaven og faste, trygge voksne omkring mig i skolen. De var gode til at se det gode jeg kunne, og hjælpe mig med det, der var svært. FX at sidde stille og koncentrere mig. Jeg husker, at jeg i børnehaven lavede en "Skattekiste" med belønninger i, som jeg fik, når jeg havde været god.

I skolen fik jeg hver dag en jeg en påmindelse om at tage min medicin 10, og jeg fik også her ros, når jeg lykkedes og hjælp, når det var svært. Den tydelige struktur og anerkendelse betød alt. Jeg tror, at os med ADHD ofte har brug trygge rammer, forudsigelige rutiner og voksne, der tror på os. Det har i hvert fald været godt for mig.


Aflastningsperson og hjælp derhjemme – pauser, ro og nærvær

I to år havde jeg en aflastningsperson, som hver anden torsdag tog mig med på ture – en cykeltur til stranden eller en café i byen. Det gav frirum og gode oplevelser. Samtidig gik min mor ned i tid, så hun var hjemme efter skole. Den rolige eftermiddag gjorde, at jeg kunne lande og finde ro. Jeg har altid fundet hjælp i at få pauser, ro og nærvær. Det har jeg både min mor og mine katte hjulet med.


Ekstra tid til eksamener – fokus, pauser og bedre resultater

I 9. og 10. klasse – og nu på HHX – har jeg fået ekstra tid til prøver. Det har gjort det muligt at arbejde mere koncentreret og tage korte pauser for at brænde energi af, når jeg mærker uroen. For mig er det en stor hjælp til eksamener, at jeg har ekstra tid. Det bliver mindre stresset og jeg tager pausen med god samvittighed.


ung ADHD hjælp
Mig som 18 årig og med et godt liv

At leve med ADHD som ung voksen – mentor, HHX og kørekort

På HHX har jeg en mentor, som hjælper mig med at strukturere fx lektier og afleveringer. Jeg får fortsat ekstra tid til prøver. Jeg bestod køreprøven i år, men skal genansøge om to år pga. diagnosen. Det føltes uretfærdigt, men jeg prøver at fokusere på det positive. Jeg har klart fået mere god hjælp i til min ADHD, end jeg har oplevet forhindringer.

ADHD diagnosen har givet mig adgang til støtte og muligheder, der gør min hverdag bedre.


Taknemmelighed for hjælp - ADHD behøver ikke holde mig tilbage

Når jeg ser tilbage, er jeg taknemmelig. ADHD er en del af mig, men med den rette hjælp kan jeg lige så meget som mine venner.


Har du spørgsmål eller brug for sparring? Så kontakt mig gerne her på bloggen eller på danielbauer8250@gmail.com


 
 
 

Kommentarer


Coach Rikke Kaalund, 8541 Skødstrup Tlf: 5052 3268 CVR nr: 42352055 Persondatapolitik

bottom of page