top of page

Kan du genkende det her? - En guide til at håndtere svære morgener

Forfatters billede: Rikke Kaalund
Rikke Kaalund
4. sep.
3 min læsning

Opdateret: 5. okt.

Klokken er ikke engang 8, og du er allerede helt brugt. Du har gentaget dig selv fem gange. Morgenmaden står urørt, og dit barn er stadig ikke kommet i tøjet. Tiden tikker, og du ved, at du selv skal ud ad døren. Du prøver at bevare roen. Du ved godt, at dit barn ikke gør det med vilje. Men alligevel mærker du frustrationen vokse.


Når dit barn ikke vil i skole
Når dit barn ikke vil i skole

Den svære morgen begynder nogle gange allerede aftenen før


Allerede da du gik i seng i går, kunne du mærke det i maven. Uroen blandede sig med håbet om, at i morgen måske ville blive anderledes. At dit barn ville vågne efter en god nats søvn og være klar til en ny skoledag. Om morgenen står du op med håbet om, at det bliver en rolig morgen. Men samtidig frygter du, at det bliver ligesom i går.


Når morgenrutinerne går i stå


Dit barn kommer ikke rigtig i gang med morgenrutinerne. Du beder hende tage tøj på – først én gang, så igen. Alting går langsomt. Hun siger nej tak til morgenmaden og kan ikke overskue at få pakket idrætstøjet. Du trækker vejret dybt. Du prøver at hjælpe. Skubber forsigtigt lidt på. Taler med en positiv stemme – måske en anelse mere positiv, end du egentlig føler dig. For sandheden er, at du ikke orker endnu en morgen med gråd, modstand og følelsen af at være splittet mellem dit barn og dit arbejde.


Når dit barn ikke kan komme afsted i skole


I sidste uge måtte du tage en sygedag, fordi dit barn ikke kom afsted. I dag kan du ikke bare blive hjemme. Der ligger opgaver på arbejdet, som skal løses. Samtidig ved du godt, at dit barn ikke gør det her med vilje. Du ved, at hun har det svært. Derfor har du måske også lovet dig selv, at du ikke vil presse. At du vil bevare roen. At dit barn ikke skal kunne mærke din frustration. Men så lykkes det alligevel ikke.


Når frustrationen tager over


Irritationen tager over, og pludselig får du sagt: "Jeg skal på arbejde, og du skal i skole. Hele verden kan ikke kun dreje sig om dig!" Dit barn bliver ked af det. Og det gør du også. For det var jo ikke sådan, du ønskede, morgenen skulle ende.


Hvad prøver dit barn at fortælle?


Flere og flere familier oplever morgener, hvor det at komme afsted i skole bliver fyldt med uro, bekymring og konflikter. Ofte prøver barnet gennem sin adfærd at fortælle, at noget er svært – men det kan være utrolig svært som forælder at finde ud af, hvad der ligger bag. Ikke fordi du ikke kender dit barn. Men netop fordi du er så tæt på.


Når den svære morgen bliver et mønster


Når bekymring, frustration, kærlighed og hverdagens krav blandes sammen, kommer vi let til at gentage de samme mønstre. Nogle gange kan det derfor hjælpe, at en anden træder ind og hjælper med at lytte, stille spørgsmål og skabe nye perspektiver. Du behøver ikke stå alene med det.


Få hjælp til den svære morgen


Jeg tilbyder både forældresparring og børnesamtaler – eller en kombination af begge dele. Sammen kan vi blive klogere på, hvad dit barn forsøger at fortælle, og hvad der kan gøre hverdagen og skolelivet lettere for både dit barn og resten af familien. Du er altid velkommen til en gratis og uforpligtende forsamtale på telefon. Læs mere på www.rikkekaalund.dk/kontakt.


Tips til en bedre morgenrutine


Skab en fast rutine


En fast morgenrutine kan hjælpe dit barn med at føle sig mere tryg. Gør det til en vane at vågne op på samme tidspunkt hver dag. Dette skaber forudsigelighed og kan mindske stress.


Involver dit barn


Lad dit barn være med til at vælge tøj. Giv dem mulighed for at pakke deres egen taske. Dette kan give dem en følelse af kontrol og ansvar.


Belønninger og anerkendelse


Overvej at indføre små belønninger for at komme hurtigt i gang om morgenen. Det kan være en ekstra historie før sengetid eller en særlig morgenmad. Anerkendelse af deres indsats kan også motivere dem.


Tal om følelser


Brug tid på at tale med dit barn om deres følelser. Spørg dem, hvad der gør dem urolige. At føle sig hørt kan gøre en stor forskel.


Søg professionel hjælp


Hvis morgenerne fortsætter med at være en kamp, kan det være en god idé at søge hjælp. Professionelle som jeg kan tilbyde støtte og værktøjer til at håndtere situationen bedre.


Husk, du er ikke alene i denne udfordring. Mange forældre står i samme situation. Det er helt normalt at føle sig overvældet. Tag det et skridt ad gangen, og husk at tage vare på dig selv også.

Kommentarer


bottom of page