top of page
RK_symbol_pos.png

 

RIKKE KAALUND
Børne- og ungecoach · Forældresparring · Børnesamtaler

​

Når dit barn har det svært i skolen, gør det også ondt

på dig

Du savner at se dit barn gå glad afsted. At høre om en god dag. At kunne spørge: “Hvordan gik det?” uden at holde vejret før svaret.

Måske er morgenerne blevet en kamp. Måske føler dit barn sig udenfor. Eller måske mærker du, at noget er galt, men har svært ved at finde ud af, hvad I skal gøre.

Jeg hjælper dig med at forstå dit barns udfordringer, få overblik over mulighederne og finde konkrete næste skridt — sammen med dit barn og i samarbejdet med skolen.

Mere ro i dit barns skoleliv. Mere tryghed i dig som forælder.

​

Book en gratis og uforpligtende forsamtale
15 minutter på telefon, hvor vi taler om jeres situation.

​

Du behøver ikke finde alle svarene alene

“Skal jeg presse på eller give plads?”
“Hvorfor fortæller mit barn så lidt?”
“Har vi brug for et skoleskift — eller en anden måde at hjælpe på?”

Når bekymringerne fylder, kan det være svært at mærke, hvad næste skridt skal være. Hos mig får du et roligt sted at vende tvivlen og hjælp til at handle på den.

​

Det hjælper jeg jer med

Når dit barn ikke vil eller kan komme i skole
Vi undersøger, hvad der gør skoledagen svær, og hvilke behov der skal tages hånd om. Du får sparring om, hvordan du kan støtte dit barn og tage næste skridt sammen med skolen.

Når dit barn har svært ved at fortælle, hvordan det har det
Gennem trygge samtaler hjælper jeg dit barn med at sætte ord på følelser, relationer og svære situationer. Det kan give jer en bedre forståelse af, hvad barnet har brug for.

Når samarbejdet med skolen er svært
Jeg hjælper dig med at samle dine bekymringer, beskrive dit barns behov og forberede det, du gerne vil have ud af næste møde.

Når I overvejer et skoleskift
Vi får overblik over, hvad I har forsøgt, hvad der stadig er svært, og hvad et nyt skolemiljø skal kunne tilbyde dit barn.

​

Mine råd i magasinet Skolebørn

Overvejer du at flytte dit barn til en anden skole?

Et skoleskift er en stor beslutning. I magasinet Skolebørn bidrager jeg med råd om, hvad du skal være opmærksom på før, under og efter et skift — med barnets trivsel i centrum.

Læs mine råd om skoleskift på Skoleborn.dk

​

 

​

 

 

 

 

 

 

Forældres oplevelser

"Min dreng fandt et trygt og roligt rum, der gjorde, at han åbnede sig og fortalte om ting, jeg ikke har hørt ham sætte ord på før. Under sessionen lavede vi sammen aktivitetskort og aftaler, som vi arbejdede med mellem møderne. Det gav os et fælles udgangspunkt, som har givet os færre konflikter."

Linda Christensen, mor til en dreng på 14 år

 

“Rikke har været rigtig god til at skabe et trygt rum for min datter, hvor hun har kunnet sætte ord på sine udfordringer og få støtte og konkrete redskaber til hverdagen.

Det har gjort en stor forskel for hende at tale med en professionel udefra. Rikke har hjulpet hende med at blive mere bevidst om, hvad der motiverer hende, hvilke styrker hun har, og hvordan hun selv kan finde løsninger, når noget er svært. Vi har fået en gladere pige.”​

Mor til pige på 15 år

​

​

​

​

​

​

​

​

 

​

Jeg hedder Rikke Kaalund

Jeg er uddannet folkeskolelærer og coach med speciale i børn og unge. Jeg har erfaring med skoleliv, mistrivsel, skolefravær og forældresamarbejde samt 11 års erfaring med børn, unge og familier fra Muskelsvindfonden.

Jeg er også mor til to drenge, hvoraf den ene har ADHD. Jeg kender den tvivl, der kan følge med, når man gerne vil hjælpe sit barn og ikke altid ved hvordan.

Hos mig møder du både faglighed og forståelse. Vi tager udgangspunkt i netop jeres hverdag og finder skridt, der er til at overskue.

​​

Lad os begynde med det, der fylder hos jer

Du behøver ikke have styr på det hele, før du ringer. Fortæl mig, hvad du er bekymret for. Så taler vi om, hvordan jeg kan hjælpe dig og dit barn videre.

​

Book din gratis forsamtale eller ring på 5052 3268 Samtaler i 8541 Skødstrup eller on-line

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn
Forside
Rikke Photoshoot 011.jpg

Coach Rikke Kaalund, 8541 Skødstrup Tlf: 5052 3268 CVR nr: 42352055 Persondatapolitik

bottom of page