Det kan være virkelig svært for forældre at vurdere, om ens barns skal sendes i skole eller ej, når barnet har modstand. Instinktivt vil vi helst have vores børn hen i fællesskabet i skolen, men hvorfor?
I Danmark har vi ikke oplagte alternativer til grundskolen. Grundskolen er indgangen til langt de fleste børns skoleliv, dannelse og undervisning. Så når den del ikke fungerer for barnet, kan det være svært at få øje på alternativer. I hvert fald kræver det en kæmpeindsats af forældrene, og de tager ofte mange måneder at finde en alternativ løsning. Det kan være opslidende.
Derfor prøver mange forældre, at få deres børn afsted i skole. Og nogle gange prøver vi måske lidt for længe.
Har du sagt en eller flere af disse sætninger til dit barn, der ikke vil i skole? Det har jeg.
· Hvis du ikke har feber, kan du sagtens tage i skole
· Hvis du ikke tager i skole er der heller ingen legeaftaler eller fodbold
· Hvis du ikke tager i skole, lærer du ikke noget
· Hvis du ikke tager i skole, er du ikke sammen med de andre i klassen
· Hvis du ikke tager i skole i morgen, bliver det endnu sværere senere
· Hvis du ikke tager i skole, kommer du bagud
Det kan være okay at ligge et mildt pres på barnet, for at få det i skole. Det er en del af afdækningsprocessen i forhold til at finde ud af, hvad der er på spil for barnet. Men hvornår skal vi stoppe med at presse barnet og finde andre muligheder?
Hvornår presser forældre barnet for meget?
Når barnet trækker sig yderligere og/eller forstærker de reaktioner det tidligere har vist, duer det ikke med mere pres. Så er det er ikke en fiks ide eller en forbigående reaktion på en enkeltstående begivenhed i skolen. Så skal vi ned i tempo sammen med barnet og hjælpe hende eller ham med at få sat ord på følelserne og reaktionerne.
Enkeltstående begivenheder der kan gøre, at barnet ikke vil i skole kan for eksempel være:
· Barnet har glemt at lave lektier
· Barnet skal fremlægge for klassen og føler sig usikker
· Barnet har følt sig udenfor dagen før
· Programmet for dagen er anderledes end normalt
Ved de enkeltstående begivenheder kan det vise sig, at være godt, at få barnet i skole, så de opdager, at bekymringen ikke var uovervindelig. At dagen viste sig at blive god alligevel.
Når du har brug for hjælp til skolevægring
Når barnets trivsel ikke forbedres og modstanden mod at skulle i skole er vedvarende eller forværret, skal det tages alvorligt. Der er meget på spil for barnet. Som forældre har vi tendens til at blive ved med at prøve at få barnet i skole. Det skal vi stoppe med efter få uger.
Hvad skal man så som forælder?
Man skal lytte til sit barn og vise, at det bliver taget alvorligt. Der skal mange samtaler til, som skal foregå i ro og med tid til at barnet åbner sig og fortæller, hvordan hun eller han har det. Alt efter barnets alder kan ordvalget og evnen til at forklare sig være forskelligt.
Jeg hører ofte ondt i maven, ked af det uden at vide hvorfor, bange for at gå ud, manglende lyst til fritidsaktiviteter og social aktivitet, som noget af det barnet mærker. Men de har ofte sværere ved at svare på HVORFOR, de har det sådan.
Forældre kan opleve, at de ikke når ind til barnet i samtalen, at det altid ender med de samme forklaringer, at barnet trækker sig fra samtalen, bliver passiv eller reagerer med vrede. Det er ofte udtryk for at barnet ikke har ordene eller ikke føler sig forstået. Her kan det være givtigt at lade en anden tage over. Det kan være en person i familiens netværk, som barnet har tillid til eller det kan være en professionel.
Læs mere om Skolevægring og hvad BUPL´s anbefaler her
Comments