Børns trivsel og mistrivsel i ferien

Børn og unges trivsel i ferien

Når klokken ringer ud til sommerferie, venter seks til syv uger uden skole, rutiner og hverdagens krav. For mange børn og unge betyder det frihed, solskin og is i lange baner. Men for andre er det en tid præget af ensomhed, uro og usikkerhed. Sommerferien er ikke kun en pause – den er også en prøvelse.

Trivsel eller mistrivsel i sommerferien?

Trivsel i frirummet

Der er ingen tvivl om, at mange børn og unge nyder sommerferien. Det er en tiltrængt pause fra lektier, test og skemaer. De får tid til at være sammen med familien, tage på ferie, være ude i naturen og lave det, de selv har lyst til. For nogle er ferien en mulighed for at genoplade og finde ny energi.

Derudover er ferien ofte forbundet med oplevelser: badeture, sommerlejre, besøg hos bedsteforældre, festivaler eller bare lange dage med venner. Den frihed og fleksibilitet, som ferien giver, kan være guld værd for børns kreativitet og trivsel.

Mistrivsel kan øges i ferien

Men sommerferien er ikke ubetinget positiv for alle. For nogle børn og unge betyder fraværet af struktur og sociale fællesskaber, at de føler sig ensomme og isolerede. Skolen er for mange ikke kun et sted for læring, men også en vigtig social arena og en tryg base i en ellers uforudsigelig hverdag.

Børn fra sårbare familier kan opleve ferien som en belastning. Der kan mangle økonomiske midler til aktiviteter, ferierejser og oplevelser. Der kan være konflikter derhjemme, eller forældre, som ikke har mulighed for at holde fri. I værste fald kan ferien betyde, at børn bliver overladt til sig selv, uden voksne, der ser dem eller spørger, hvordan de har det.

Hvad siger forskningen?

Flere undersøgelser peger på, at lange skoleferier kan have negativ indvirkning på trivsel og faglig udvikling – især hos børn fra socialt udsatte familier. Det, man kalder "ferietab", kan betyde, at børn glemmer noget af det, de har lært i løbet af skoleåret. Men måske endnu vigtigere er det, at manglen på trygge fællesskaber og voksenkontakt kan forværre mentale udfordringer som angst, tristhed og lavt selvværd.

Hvad kan vi gøre?

Som samfund har vi et ansvar for, at alle børn og unge har mulighed for en god sommerferie – uanset baggrund. Det kan betyde at styrke sommeraktiviteter i lokalsamfundet, sikre adgang til gratis eller billige tilbud som f.eks. sommerlejre, ferieskoler og sportscamps. Det kan også handle om at skabe trygge steder, hvor børn kan være sammen med jævnaldrende og voksne i ferien.

Forældre kan med fordel skabe en vis struktur i børnenes ferie – med faste sengetider, måltider og aktiviteter – og være opmærksomme på barnets behov for både ro og samvær. For lærere og pædagoger er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan børnene har haft det, når de vender tilbage efter ferien.

Børns trivsel og mistrivsel kan øges i ferien

Sommerferien kan være en velsignelse – men for nogle også en forbandelse. Derfor bør vi som voksne ikke tage for givet, at alle børn nyder ferien. Ved at se sommeren i øjnene som både mulighed og udfordring, kan vi bedre støtte børn og unges trivsel – også i de uger, hvor skolen holder lukket.