Hvad gør et barn, når tankerne bliver for mange? Putter dem i tasken og samler dem der!
Det gjorde Oliver på 8 år i hvert fald.
Nogle gange har børnene selv de bedste løsninger.
Oliver kom til mig, fordi hans mor var bekymret for, om han trivedes. Hun hørte ham beskrive lidt for mange bekymringer:
· Han var bekymret for mor, når han selv var på weekend hos far.
· Han var bekymret for far, når han var hos mor.
· Han bekymrede sig for, om hans kanin var ok.
· Han var bekymret for katten, når den ikke kom ind
· Han var bekymret for om lillesøster selv kunne lyne lynlåsen, når der blev koldt i skolegården.
Hvad kalder vi det, når børn tænker (for) meget?
Da jeg talte med Oliver syntes han ikke, at han var bekymret. Han beskrev at ”Han havde tanker”. En helt genial beskrivelse.
Anden gang jeg talte med ham, viste han stolt, at han havde lavet en Tanketaske. Fra tasken hev han en notesbog frem, 2 flotte kuglepenne, hans slidte babyhovedpude, en superflot sten og et billede af katten. Han og mor fortalte, at tasken var med ned til far og retur. Til mors overraskelse havde hendes ikke-boglige dreng skrevet adskillige sider om sine tanker.
Til hver session skulle han skrive sine tanker ned og listerne blev kortere og kortere for hver session.
I samtalerne talte vi om, hvad han havde ansvaret for.
Hvad de voksne har ansvaret for.
Og hvad han tænkte, der kunne ske med far, mor, søster kaninen og katten. Lige så stille tog vi de bekymrede tanker fra ham, så der blev meget bedre plads til de glade tanker.
Oliver er en ressourcestærk dreng. Han ville gerne have hjælp og i hver session havde han tænkt tanker, som kom bag på både mig og hans mor. Det var let at se hans styrker og bygge positivt på hans opfattelse af sig selv derfra. Efter 4 sessioner var han klar til at sende ud i verden og hen i skolen med en passende mængde tanker for en 8-årig.
Det rigtige fine ved Olivers tanketaske er, at ideerne kom fra ham, det var hans tanker og hans behov, der dannede rammen for vores samtaler og indholdet i tasken. Netop derfor var hans ejerskab stort, og han var topmotiveret for den måde at arbejde på.
Børn med angst, bekymringer og i mistrivsel
For mig er tanketasken blevet et redskab, jeg også bruger til andre børn, der har lignende tanker eller bekymringer. Barnet bygger sin egen tanketaske med det indhold, der giver mening for ham eller hende. Det bliver barnets sprog og barnets dagsorden, vi arbejder ud fra.
Vi bruger forskellige betegnelser, når børn har det svært. Mistrivsel, bekymringer, skolevægring eller angst. For dem alle gælder det at tidlig indsats gør en stor forskel. Bevidst arbejde med børn og unges trivsel kan skåne dem for ekstra udfordringer senere i livet.
Comments