Det nye børnesyn og hvorfor det kan blive problematisk
- Rikke Kaalund
- 15. mar.
- 3 min læsning
Hvad er det nye børnesyn egentlig? Og hvordan adskiller det sig fra det gamle børnesyn?
Bliv klogere på begge dele i her og også hvorfor det er vigtigt at finde en sund balance mellem de to.
Det nye børnesyn er blevet et centralt begreb i debatten om både pædagogik, skole og opdragelse. I dag taler vi om, at børn skal mødes med respekt, anerkendelse og medbestemmelse. Samtidig oplever både lærere, pædagoger og forældre, at det kan være svært at finde balancen mellem anerkendelse og dialog OG tydelig voksenledelse.

Hvad er det gamle børnesyn?
Det gamle børnesyn var i mange år den dominerende tilgang til børn og opdragelse. Her blev barnet i høj grad set som et ufærdigt menneske, der skulle formes og opdrages af voksne.
Kendetegn ved det gamle børnesyn
Barnet ses som umodent og uerfarent
Den voksne ved bedst
Fokus på disciplin og lydighed
Barnet skal tilpasse sig systemet
Autoritet og kontrol er centrale redskaber
I skolen betød det ofte undervisning med tydelig lærerautoritet og begrænset plads til barnets perspektiv. Opdragelsen var præget af klare regler og forventning om, at barnet skulle tilpasse sig de voksnes rammer.
Hvad er det nye børnesyn?
Det nye børnesyn bygger på moderne forskning i børns udvikling og trivsel. Her ses barnet som et kompetent individ, der aktivt deltager i sin egen udvikling.
Kendetegn ved det nye børnesyn
Barnet er et selvstændigt individ
Barnets perspektiv og oplevelser er vigtige
Relationer og dialog er centrale
Barnet ses som kompetent og ressourcestærkt
Medbestemmelse og deltagelse prioriteres
I skolen og institutioner betyder det blandt andet, at voksne arbejder mere udfra relationer og at børn i højere grad bliver hørt og inddraget i beslutninger.
Forskellen på det gamle og det nye børnesyn
Det gamle børnesyn | Det nye børnesyn |
Barnet er ufærdigt | Barnet er kompetent |
Den voksne ved bedst | Barnets perspektiv er vigtigt |
Fokus på disciplin | Fokus på relation |
Barnet tilpasses systemet | Systemet tilpasses barnet |
Autoritet og kontrol | Dialog og medbestemmelse |
Begge tilgange udspringer af ønsket om at hjælpe børn til at udvikle sig, men de gør det på meget forskellige måder.
Hvorfor det nye børnesyn er vigtigt
Der er mange gode grunde til, at det nye børnesyn har fået så stor betydning i både skole og opdragelse.
Når børn bliver mødt med respekt og inddragelse:
styrkes deres selvværd og trivsel
udvikler de bedre sociale kompetencer
føler de større ansvar for fællesskabet
bliver læring mere meningsfuld og motiverende
Kort sagt: børn udvikler sig bedst i relationer, hvor de bliver set, hørt og taget alvorligt.
Når det nye børnesyn tager overhånd
Selvom det nye børnesyn rummer mange styrker, oplever mange fagpersoner i skolen, at det nogle gange bliver misforstået eller praktiseret for ensidigt.
I ønsket om at være anerkendende og lyttende voksne kan man komme til at nedtone den voksnes rolle for meget.
Konsekvenserne kan være:
uklare rammer
usikker voksenledelse
mangel på struktur i fællesskabet
børn der mangler tydelige voksne at læne sig op ad
Børn har nemlig ikke kun brug for at blive hørt. De har også brug for tydelige voksne, der tager ansvar og sætter retning.
Det nye børnesyn – men med tydelige voksne
Jeg er grundlæggende tilhænger af det nye børnesyn, fordi det bygger på respekt for barnet som menneske. Børn skal opleve, at deres tanker, følelser og perspektiver betyder noget.
Men jeg mener også, at vi nogle gange glemmer en vigtig pointe:
Børn har brug for voksne, der tør være voksne.
Det betyder:
tydelig voksenledelse
klare rammer
ansvarlige beslutninger
voksne der sætter retning for fællesskabet
Voksne der tør sige nej og tage en konflikt
Det handler ikke om at vende tilbage til det gamle børnesyns disciplin og kontrol. Men det handler om at forstå, at relation og autoritet ikke er modsætninger.
Tværtimod.
Den stærkeste pædagogik opstår, når voksne både er stærke i relationen til børnene og tydelige ledere.
Det nye børnesyn. Hvordan er vi gode voksne?
Det nye børnesyn har haft enorm betydning for, hvordan vi arbejder med børn i dag. Det har flyttet fokus fra kontrol til relation, fra lydighed til deltagelse. Og det er godt!
Når vi ikke er bevidste om vores rolle som voksne, og som dem der ved bedst, kan både klasseledelsen og forældrerollen vise sig som manglende retning og derved utrygge børn, der afprøver grænserne for at finde ud af, hvor de går. I værste tilfælde giver det manglende respekt for den voksne og dermed et lærings/familie-miljø præget af uro, mindre læring og mindre trivsel. Det er ikke godt for hverken børn eller voksne. Vi skal tilbage og finde balancen. Det nye børnesyn er værdifuldt, men det rummer også den voksne der tager ansvar og viser retning.
Lad os tale om det i vennekredsen, til forældremødet, skole-hjem samtalen, over hækken med naboen ... allevegne!




Kommentarer